Vejret Silkeborg

Vejret

Vejret spiller altid en central rolle, når det handler om at planlægge den næste fisketur/fiskeferie. Derfor har vi på denne side linket til de 2 mest benyttede vejrudsigter i Danmark, så I kan forberede jer optimalt til fisketuren.

 

DMI Silkeborg

Tv2 Vejret Silkeborg

 

Hos Lakefishing Denmark checker vi vejret dagligt for at kunne give dig den bedste vejledning i forhold til, hvilke fiskepladser du bør satse på, samt fiskemetoder og farvevalg.

 

Til dig som ønsker at fiske uden guide giver vi dig her en checkliste, så du kan få det meste ud af din fisketur:

  • Hold øje med vindretningen 2-3 uger inden din fisketur. Vindretningen har meget at sige i forhold til, hvor byttefiskene opholder sig. Finder du byttefiskene finder du som regel også rovfiskene.
  • Find et dybdekort over søen og læg en plan for, hvor du vil fiske.
  • Klæd dig på efter vejret. Der er ikke noget værre end at fryse på en fisketur!
  • Check vandtemperaturen inden fisketuren starter. Vandtemperaturen kan fortælle dig, hvor du bør fiske, hvor dybt og hvilke fiskemetoder du bør anvende. Foreksempel i vintermånederne, hvor vandet er koldt bør du søge mod de dybere dele af søen og fiske langsomt, da fiskene søger hen, hvor vandet er varmest. På denne årstid er fiskenes stofskifte lavt, og de vil derfor ikke jage hurtigt fiskede agn.
  • Check vandkvaliteten. Er vandet klart bør du som udgangspunkt bruge naturlige farver. Hvis vandet derimod er grumset med lav sigt er det en god ide at bruge skarpe farver som gul, orange, grøn osv. Dertil kan man også anvende agn, som ‘larmer’ som f.eks. spinnere eller agn med indbyggede raslekugler.
  • Variation kan ændre din fiskedag. Hvis fiskene ikke bider på det, som burde virke, så prøv noget utraditionelt som f.eks. skarpe farver i klart vand eller hurtigt fiskede agn i koldt vand.

Knæk & Bræk, Franz Bodum